Mona Boel

Jeg er født og opvokset med Limfjordens saltvand, sol og blæst i Paris ved Lemvig. Nu bor jeg ikke langt derfra i Struer.

Jeg har altid været kreativ og brugt mine hænder - været nysgerrig. Stoppede aldrig med at tegne og lege, havde altid og har stadig, lommerne fulde af fantastiske sten, når jeg kommer hjem fra stranden.

Jeg er en autodidakt kunstner og har bl.a. været på kurser med Adam Gabriel og Indigo Maria Richards.

De sidste år har jeg først og fremmest tegnet og malet dyr og mennesker og så kan jeg godt lide at gå helt tæt på.

Jeg arbejder mest med oliepastel og akrylmaling, men leger også med bl.a. tusch og blæk. Og så er det altid spændende at se, hvad der sker, når man blander forskellige medier sammen.

Og så er der jo Raku, som er en helt særlig legeplads.

Udstillinger:

Fast udstiller i Galleri 1, Torvegade 1, 7600 Struer

Gimsinghoved censurerede Efterårsudstilling

Kunstforeningen Limfjordens forårsudstilling

Forårsudstilling i Stoholm

Skolekunstforeningen Midt-Vest

Forskellige private og offentlige udstillinger

Kontakt mig